Know your 'bro blev udviklet i samarbejde mellem to afdelinger i Kultur- og Fritidsforvaltningen; Kultur N og Copenhagen Visitor Service. Know your 'bro blev en hjemmeside designet af firmaet Motes, der udviklede mulighederne for at lave en digital rute.
Know your 'bro blev en del af mit produktspeciale fra SDU, hvor jeg udviklede en digital formidling af kultur og historie på Nørrebro. Dette arbejde bestod af nogle indledende faser, hvor jeg udførte empiriindsamling, analyser og evaluering. Ud fra dette arbejde kom jeg frem til nogle bestemte temaer, der blev gennemgående i hele formidlingen. Disse temaer dannede kærnefortællingen i projektet, som jeg havde til opgave at formidle gennem tekst, billeder og video.
”Know Your ’Bro” er navnet på en digital rute, der giver turister i København mulighed for at opleve det lokale liv på Nørrebro.
Det er en fem kilometer lang rute, der fører brugeren forbi alt fra Assistens Kirkegård, Dronning Louises Bro til skjulte grønne lommeparker, imponerende gavlmalerier og livlige handelsgader såsom Blågårdsgade og Jægersborggade.
---------------------------------------------------------------------------------
Jeg var med i hele konceptudviklingen og udviklingsfasen af projektet, som var et samarbejde med Copenhagen Visitor Service, Kultur N og virksomheden Motes.

Kort over ruten, som indeholder 21 punkter.
Nedenfor ses et lille udvalg af billeder, som jeg fotograferede til Know your 'bro.











